4. okt. 2013
Af Malan Joensen

Pippa Middleton taler varmt om østrigsk snaps

Pippa Middleton.
Pippa Middleton.
Foto: AOP
Hertuginde Catherines søster fortæller i ny klumme om sit besøg på Jahrmarkt Festival.

Pippa Middleton, hertuginde Catherines søster, fortæller i en rejseartikel i den britiske avis The Telegraph, at hun har været i Østrig til den årlige Jahrmarkt Festival.

”Jeg var i Kitzbühel med nogle østrigske venner for at fejre Jahrmarkt, en 89 år gammel festival med levende musik, traditionel mad, øl – selvfølgelig, pølser og forskellige alpine aktiviteter. Tusinder samles her til denne begivenhed, der kun varer én aften, lokale og turister blander sig med VIP-gæster og berømtheder, der fra klokken 16 trækker i traditionelt tyrolsk tøj,” skriver Pippa Middleton i klummen.

Iklædt den traditionelle østrigske klædedragt dirndl kastede Pippa Middleton sig også ud Jahrmarkt Festivalens glæder:

”Jeg blev hurtigt fristet af chancen for at danse i en dirndl, prøvesmage alle mulige pølser, dufte nysgerrigt og derefter smage de forskellige slags snaps, imens jeg brugte det eneste ord på tysk, jeg føler mig tryg ved – bitte – om og om igen. Det bedste var Zirbenschnaps, en lysende, rav-farvet væske lavet af kogler fra Arolla-grantræet, der dufter af skovbund og smager lækkert medicinsk, skriver Pippa Middleton.

Hertuginde Catherines søster skriver også om madstof til supermarkedet Waitrose’s magasin, klummer til The Spectator og har en titel som skrivende redaktør for Vanity Fair, hvor hun skriver om cricket og tennis.

Ligeledes står Pippa Middleton bag en klumme i The Telegraph, der så dagens lys i midten af september, med titlen ”Sport and Social”, der tidligere har omhandlet emner såsom boksetræning og blomstermarkedet ved New Covent Garden.

Se billedet af Pippa Middleton i østrigsk dirndl her.

Læs mere om: