17. apr. 2015
Af Lene Skriver Bak

Daniel Craig har fået licens til at redde

Daniel Craig
Daniel Craig går sammen med FN om bekæmpelsen af miner.
All Over Press
Skuespilleren Daniel Craig, der er verdenskendt for rollen som agent 007, James Bond, er blevet udpeget til FN-fortaler mod miner – og har fået licens til at redde.

Daniel Craig har fået licens til at redde af FNs generalsekretær Ban Ki-moon. James Bond-skuespilleren er nemlig blevet udpeget til FN-talsmand for udryddelse af miner og eksplosionsfarer.

- Jeg er meget glad for, at du har sagt ja til at bruge din globale gennemslagskraft til at skabe opmærksomhed om og global handling mod miner, der har slået mange mennesker ihjel, sagde Ban Ki-moon til Daniel Craig og forsatte:

- Du har tidligere fået licens til at dræbe, men nu får du licens til at redde.

LÆS MERE: Daniel Craig: Jesper Christensen er fantastisk

Daniel Craig skal skabe opmærksomhed

Daniel Craig er den første globale talsmand på dette område og skal medvirke til at rejse opmærksomhed omkring FN’s mineindsats, der har navnet UNMAS (UN Mine Action Service) og skaffe politisk og finansiel støtte til sagen.

- Jeg er beæret over at påtage mig denne rolle og jeg påtager mig ydmygt chancen for at arbejde sammen med mennesker, der dagligt sætter deres liv på spil for at sikre, at almindelige mennesker kan leve almindelige liv, sagde Daniel Craig i forbindelse med udnævnelsen ifølge BBC.

Læs mere om: