31. maj. 2018
Af Laura Dalgård Hansen

Hollywoodstjerne fylder 88: Sådan ser Clint Eastwood ud i dag

Clint Eastwood
Foto: ALL OVER PRESS
Hårfarven har ændret sig, og der er kommet lidt rynker, men 88-årige Clint Eastwood er still going strong.

Det er de færreste Hollywoodstjerner, der kan prale af at have været aktive i henved 60 år, men Clint Eastwood, som torsdag fylder 88, er stadig i gang.

Clint Eastwood
Foto: ALL OVER PRESS

Sådan så Clint Eastwood ud, da han tidligere på året var med i "Jimmy Kimmel Live!"

Clint Eastwood er western-stjerne

Clint Eastwood, som fik sit gennembrud i 1960’erne, har haft succes med flere forskellige ting.

Ikke mindst på western-scenen, hvor han er svær at overse.

Og så er der mange, der vil huske ham fra ”Dirty Harry”-filmserien, hvor han spillede betjenten Harry Callahan.

Clint Eastwoods store gennembrud

Men han har også gjort sig bemærket både som musiker og ikke mindst som instruktør.

Det helt store gennembrud fik han i 1992 med filmen ”De Nådesløse”, som han både instruerede og spillede hovedrollen i.

Filmen vandt tre Oscars, blandt andet for bedste film og bedste instruktør.

Også filmen "Million Dollar Baby", der handler om en kvindelig bokser i Hilary Swanks skikkelse, sikrede Clint Eastwood både roser og priser.

"Million Dollar Baby" vandt fire oscarstatuetter i 2005, heriblandt for bedste film og bedste instruktør.

I alt har Clint Eastwood fire oscarstatuetter stående derhjemme, og så har han et hav af andre flotte priser og nomineringer med i bagagen.

For eksempel har hans film flere gange været nomineret til De Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes.

Clint Eastwood som borgmester

Det er ikke kun i Hollywood, at det store talent har gjort sig bemærket.

I 1986 blev han valgt som borgmester i den californiske by Carmel-by-the-sea.

Her sad han på posten i to år.

Clint Eastwood har i alt otte børn.

Clint Eastwood
Foto: ALL OVER PRESS
Clint Eastwood
Foto: ALL OVER PRESS
Clint Eastwood
Foto: ALL OVER PRESS

Læs mere om: