23. jul. 2013
Af Karina Didriksen

Hugh Jackman: Min kone foretrækker mig tyk

Hugh Jackman og hustruen Deborra-Lee Furness.
Hugh Jackman og hustruen Deborra-Lee Furness.
Foto: AOP
Det er ikke altid nemt at gøre kvinder tilfredse, i hvert fald ikke når det gælder den veltrænede Hollywood-stjernes hustru.

Når filmen ”Wolverine” har premiere på torsdag med en yderst veltrænet Hugh Jackman i hovedrollen, vil flere kvindelige biografgængere sikker falde i svime over hans muskuløse overkrop – det gælder bare ikke skuespillerens hustru, Deborra-Lee Furness.

Hun ville nemlig ønske, at 44-årige Hugh Jackman gik knap så meget op i sit udseende.

- Hun kan ikke lide det. Jeg hører meget for det. Deb siger til mig ”dit job som min mand er at være buttet og tyk, så jeg selv ser fantastisk ud”, fortæller Hugh Jackman ifølge Ekstra Bladet til Daily Mails søndagsmagasin You Magazine.

Hollywood-stjernen giftede sig med den 13 år ældre australske skuespiller og instruktør i 1996, og selv om hun ville ønske, at han var knap så muskuløs, så fortæller Jackman, at de begge er enige om, at deres ægteskab kun fungerer, hvis de accepterer forskellighederne mellem dem.

Læs mere om: