28. feb. 2016
Af af Karina Didriksen

Imponerende Oscar

Meryl Streep med sin Oscar-statuette i 2012.
Meryl Streep med sin Oscar-statuette i 2012.
Foto: AOP
Søndag løber Oscar-showet af stablen for 88.gang i Hollywood. Her har vi samlet en række facts om prisuddelingen gennem tiden.

Natten til mandag dansk tid - søndag eftermiddag i Californien -er Hollywoods største stjerner samlet i Dolby Theatre i Los Angeles, hvor årets store Oscar-uddeling finder sted.

Prisuddelingen, der også hedder Academy Awards, bliver holdt for 88. gang, og denne gang er det den amerikanske komiker Chris Rock, som er vært.

Oscar-uddelingen bliver sendt direkte på TV 2 fra midat søndag aften.

Her har vi samlet en række facts om Oscar-showet gennem tiden.

Fakta om Oscar:

- Den første Oscar-uddeling fandt sted i 1929 på Hollywood Roosevelt Hotel i Los Angeles.

- Siden 2002 er showet blevet holdt på Dolby Theatre. Her er den røde løber 152,4 meter lang.

- Oscar-statuetten er 34 centimeter høj og vejer 3,5 kilo.

- Siden 1950 har det været forbudt at sælge sin Oscar-statuette uden først at tilbyde akademiet at købe den tilbage for 1 dollar.

- I 1953 blev Oscar-uddelingen for første gang sendt live.

- Bob Hope har rekorden som vært med hele 19 gange.

- Whoopi Goldberg var i 2002 vært ved det længste Oscar-show nogensinde. Det varede fire timer og 23 minutter.

- Katharine Hepburn er med fire Oscar-statuetter den skuespiller, som har vundet flest gange.

- Tatum o’Neal er den yngste, som har vundet en Oscar. Hun var 10 år, da hun i 1974 vandt for sin rolle i ”Paper Moon”.

- Meryl Streep er med 19 nomineringer den skuespiller, som er blevet nomineret flest gange. Hun har vundet tre statuetter, i 1980, 1983 og 2012.

- Heath Ledger og Peter Finch er de eneste skuespillere, som har vundet en Oscar efter deres død - for henholdsvis ”The Dark Knight” i 2008 og ”Network” i 1976.

- Danmark har vundet en Oscar tre gange – for ”Babettes Gæstebud” i 1987, ”Pelle Erobreren” i 1988 og ”Hævnen” i 2010.

Læs mere om: