19. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Jane Fonda sætter brudekjole på auktion

Jane Fonda
Jane Fonda.
Foto: AOP
Skuespilleren Jane Fonda sætter kjolen fra sit bryllup med forretningsmanden Ted Turner til salg.

Den 78-årige skuespiller Jane Fonda sætter nu en af sine brudekjoler på auktion ifølge den amerikanske avis New York Post.

Brudekjolen bar hun ved sit bryllup med forretningsmanden Ted Turner i 1991. Samtidig sætter hun også sin forlovelsesring fra forlovelsen med Ted Turner til salg.

De to genstande forventes ifølge Julien’s Auctions at indbringe mellem 13.000 og 27.000 kroner på auktionen den 23. september.

LÆS MERE: Jane Fonda: Jeg er ikke stolt af, at jeg har fået plastikkirurgi

Ægteskabet åd Jane Fonda op

I 2013 udgav Jane Fondas adoptivdatter Mary Williams en bog, der gengav detaljerne fra det 10 år lange ægteskab.

Ted Turner var Jane Fondas tredje ægtemand, og i bogen fremgår det, at ”hun lukkede følelsesmæssigt ned. Hendes ægteskab åd hende op.”

Jane Fonda bortauktionerer kjoler

Jane Fonda sætter desuden noget af sit tøj til salg, blandt andet to kjoler, som hun har båret ved Oscar-uddelingerne, samt en rød og en gul kjole, designet af Versace.

LÆS MERE: Jane Fonda viste mave i hvid buksedragt

Desuden sælger hun kunst, smykker og andre personlige ejendele fra sine gemmer, heriblandt en American Music Award.

Et af kunstværkerne er et unikt litografi af skuespilleren selv, malet af Andy Warhol. Det forventes at indbringe mellem 170.000 og 200.000 kroner.

Læs mere om: