18. aug. 2013
Af af Susie Pedersen, KIG IND, Aller Media

Jennifer Aniston: Hellere skaldet end Rachel-frisure

Jennifer Aniston frisure - Rachel i Friends - Venner
Jennifer Aniston
Foto: AOP
Jennifer Aniston vil gøre ALT for ikke at få sin gamle, ikoniske ’Rachel-frisure’ tilbage! Hun vil faktisk gå så langt som at blive skaldet.

Kvinder over hele verden løb i flok til frisøren i 1990’erne! Alle med samme formål: at få ’Rachel-frisuren’. Jennifer Anistons karakter Rachel Green havde det mest populære hår til dags dato, men specielt én person fik nok af det ikoniske hår, nemlig Jennifer Aniston selv.

I et interview i radioprogrammet The Kyle and Jackie O Show blev den smukke skuespillerinde spurgt, om hun helst ville have ’Rachel-frisuren’ resten af sit liv, ELLER barbere sig skaldet én gang. Jennifer Aniston svarede uden at tøve:

- Barbere alt mit hår af én gang, helt sikkert. ’Rachel-frisuren’ hele mit liv? Barbere alt mit hår af! Jeg ville barbere det af den ene gang!

Hadede frisuren

Det er ikke første gang, Aniston taler grimt om sin gamle frisure. Hun har tidligere beskrevet den som rædselsfuld. Mest af alt hadede hun, at frisuren tog så lang tid at sætte. Jennifer Aniston har indrømmet, at hun bandede sin gode ven og stylist langt væk, hver gang hun skulle stå og føntørre håret med tre forskellige børster.

En lille bonusinfo er, at Jennifer Anistons ven og stylist Chris McMillan, som er manden bag ’Rachel-frisuren’, har indrømmet, at han var skæv dengang han klippede netop denne frisure første gang. Det fortalte han i maj-udgaven af bladet ’Woman’s Wear Daily’.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: