31. okt. 2014
Af Juliane Olsen

Judi Dench modtager hæder for sin filmkarriere

Judi Dench
Judi Dench
Foto: AOP
Den britiske skuespiller Judi Dench var overvældet, da hun blev hædret for sin karriere ved ”Britannia Awards” i Los Angeles.

Den erfarne 79-årige stjerne Judi Dench modtog torsdag ”Albert R. Broccoli Britannia Award” for at have sat et grundigt eftertryk i filmbranchen på et internationalt plan.

Prisen blev overrakt af Dustin Hoffman under den 23. udgave af ceremonien, og da Judi Dench modtog hæderen, tilstod hun, at det gjorde hende stolt, at prisen var navngivet efter James Bond-produceren.

- Jeg er ret overvældet over dette, for jeg forventede aldrig overhovedet at få en filmkarriere. Og jeg lavede Bond i 17 år, hvilket ganske enkelt har været vidunderligt, sagde hun ifølge contactmusic.com.

"Harry Potter"-stjernen Emma Watson blev samtidig udnævnt som årets britiske kunstner, og hun hyldede efterfølgende Judi Dench under sin tale ved at prise hendes sjæl og ynde.

Læs mere om: