12. okt. 2013
Af Jan Bergman

Marilyn Monroe gennemgik plastikkirurgi

Marilyn Monroe med det netop frigivende røntgenbillede af hendes ansigt.
Marilyn Monroe med det netop frigivende røntgenbillede af hendes ansigt.
Foto: AOP
Nye afsløringer viser, at Verdens nok mest kendte sex-ikon, Marilyn Monroe, fik udført plastikkirurgiske operationer.

Marilyn Monroe fik udført plastikkirurgi, viser medicinske journaler og seks røntgenbilleder, der fornyligt er blevet frigivet.

Den berømte blondine var genstand for mange års spekulationer om, hvorvidt hun havde været en tur under kniven.

Dokumenterne, der er dateret den 7. juni 1962, blot en uge efter Marilyn Monroes 36-års fødselsdag, og to måneder før hendes død, er udført af plastikkirurg Michael Gurdin.

I dokumenterne henviser Michael Gurdin til en implantat i Marilyns hage, som er begyndt at gå i opløsning.

På røntgenbilledet af hendes ansigt ses endvidere en lille fraktur, der har givet næring til spekulationer om, at Marilyn Monroe også fik udført en næsekorrektion tidligere i sin karriere.

De eksklusive dokumenter er nu på vej til auktion hos Juliens Auction House i Californien. De forventes at hente mellem 88.000 – 176.000 kroner.

Læs mere om: