25. nov. 2014
Af John Lautrup

Meryl Streep er højt elsket af Barack Obama

Meryl Streep
Meryl Streep
Foto: AOP
Meryl Streep har fået den højeste orden, en civil borger i USA kan få, og med i købet fik hun en brandvarm hyldest af præsidenten.

Meryl Streep fik noget af en kærlighedserklæring fra Barack Obama, da USAs præsident i går overrakte hende den højeste civile orden "Presidential Medal of Freedom" ved en ceremoni i Det Hvide Hus i Washington.

- Jeg har sagt offentligt, at jeg elsker Meryl Streep. Jeg elsker hende. Hendes mand ved, at jeg elsker hende. Michelle ved, at jeg elsker hende. Det kan ingen af dem, gøre noget ved, sagde Barack Obama ifølge aceshowbiz.com, da han hængte medaljen om den 65-årige skuespillers hals.

Ved samme ceremoni fik også musikeren, Stevie Wonder, overrakt en frihedsmedalje for "den varme og menneskelighed", som ifølge Barack Obama klinger fra hver en tone i hans musik.

Læs mere om: