3. apr. 2013
Af Hanne Rask

Pierce Brosnan sendte tanker til sin afdøde kone

Pierce Brosnan
Pierce Brosnan
Foto: AOP
Optagelserne til ”Den skaldede frisør” mindede Brosnan om tiden omkring hans kones sygdom og død.

Pierce Brosnan, der spillede med i Susanne Biers film ”Den skaldede frisør”, fortæller nu i Daily mail, at filmen ledte hans tanker hen på hans nu afdøde kone, Casssandra. Det skriver Ekstra Bladet.

I filmen spiller Brosnan forretningsmanden, der har en romance med frisøren (Trine Dyrholm), der er ved at komme sig oven på sin kræftsygdom.

Pierce Brosnan havde i det virkelige liv kræft tæt inde på livet, da han i 1991 mistede sin kun 41-årige kone til den frygtede sygdom. Det var dog ikke noget, han diskuterede med sin medspiller, Trine Dyrholm, under optagelserne til filmen, men han ligger ikke skjul på, at oplevelserne omkring hans kones sygdom og død har givet ar på sjælen.

-Det vil altid være en del af dit liv. Det bliver en uudslettelig del af ens psyke at se nogen, man elsker blive ædt op bid for bid af den frygtelige sygdom, siger Brosnan.

Læs mere om: