8. jan. 2014
Af John Lautrup

Sarah Jessica Parker: Måske er en ny SATC-film på vej

De fire veninder i "Sex And The City". Fra venstre: Kim Cattrall, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis.
De fire veninder i "Sex And The City". Fra venstre: Kim Cattrall, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis.
Foto: AOP
"Sex And The City" - i første omgang blev det til en uhyre populær TV-serie og to spillefilm. Men nu snakker hovedrolleindehaverne om at lave en tredje film.

Fans af "Sex And The City" kan muligvis godt begynde at glæde sig. I hvert fald antyder Sarah Jessica Parker, der spiller Carrie Bradshaw i TV-serien og filmene, at der muligvis er en tredje film på vej om de fire kvindelige New York-singler, hvis trakassserier med mænd og kærlighed oprindeligt var en TV-serie.

- Noget i mig siger mig, at der er ét sidste kapitel tilbage i historien, siger Sarah Jessica Parker i det nyeste nummer af magasinet "InStyle" ifølge Huffington Post.

- Men timing er en mærkelig ting. Det er ikke en beslutning, vi kan vente evigt på. Jeg har ikke lyst til at bære sækkekjole i en ny film, tilføjer "Sex And The City"-stjernen.

Kristin Davis: Det ville være spændende

Hendes medspiller, Kristin Davis, der spiller Charlotte York i TV-serien og filmene, udtalte sig allerede i november sidste år om mulighederne for en ny "Sex And The City"-film i bladet "Haute Living".

- Jeg tror ikke, det er en umulig drøm. Der er diskussioner i gang. Vi skuespillere diskuterer det, men jeg ved ikke, om det bliver til noget. Men det ville være meget spændende, hvis det gjorde, sagde Kristin Davis.

LÆS OGSÅ: Her er Sarah Jessica Parkers første skodesign

Læs mere om: