31. dec. 2016
Af Karina Didriksen

TILLYKKE: Anthony Hopkins fylder 79

Anthony Hopkins.
Anthony Hopkins.
Foto: AOP
Hollywood-stjernen Anthony Hopkins, der især er kendt som kannibalen Hannibal Lecter, kan den 31. december fejre sin 79-års fødselsdag.

Anthony Hopkins fik sit store gennembrud som kannibalen Hannibal Lecter i filmen ”Ondskabens Øjne” fra 1991, hvor han spillede over for Jodie Foster.

Nytårsaften kan den berømte skuespiller fejre sin 79-års fødselsdag. Han blev født den 31. december 1937 i Wales af bagerparret Annie og Richard Hopkins.

Anthony Hopkins vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i ”Ondskabens Øjne” i 1992. Han har siden da været nomineret til en Oscar tre gange, senest i 1998.

Anthony Hopkins' tre ægteskaber

Anthony Hopkins blev færdiguddannet skuespiller i 1957, og i 1965 flyttede han til London for at optræde på National Theatre.

I 1967 fik han sin første filmrolle, og siden da har han spillet talrige roller i store Hollywood-film. Han flyttede til Californien i 1990’erne, og han bor i dag i Malibu ved Los Angeles.

Privat har Anthony Hopkins siden 2003 været gift med skuespilleren og produceren Stella Arroyave.

Han var gift med Jennifer Lynton fra 1973-2002, og før det var han gift med Petronella Barker, som han har den 48-årige datter Abigail Hopkins med. Hun er gået i sin fars fodspor som skuespiller.

LÆS MERE: Sidse Babett Knudsen: Magisk at arbejde med Anthony Hopkins

Læs mere om: