15. jan. 2016
Af af Maria Rode Olsen

Verdensstjernen Eddie Redmayne besøger Danmark

Eddie Redmayne
Eddie Redmayne.
Foto: AOP
Sidste års Oscar-vinder Eddie Redmayne kommer til Danmark i forbindelsen med premieren på sin nye film "Den danske pige". Med sig har han også filmens Oscar-vindende instruktør Tom Hooper.

Sidste år kunne den engelske skuespiller Eddie Redmayne hente den prestigefyldte guldstatuette for årets mandlige hovedrolle til Oscar-uddelingen.

Igen i år er han nomineret i samme kategori, men for hans rolle som den danske kunster Einar Wegener, der blev til Lili Elbe i "Den danske pige".

I forbindelse med gallapremieren får Danmark fint besøg af hovedrolleindehaveren, Eddie Redmayne og filmens Oscar-vindende instruktør Tom Hooper.

Eddie Redmayne på filmoptagelser i Danmark

Det er ikke Eddie Redmayne og Tom Hoopers første besøg i Danmark i forbindelse med filmen.

Tilbage i marts 2015 var holdet på dansk jord, da store dele af filmen blev optaget i og omkring Nyhavn i indre København.

Her boede Einar Wegener nemlig med sin kone Gerda, før han blev verdens første kønsskifteopererede kvinde.

"Den danske pige" får dansk biografpremiere 4. februar.

LÆS MERE: Eddie Redmayne afslører på den røde Golden Globe-løber: Jeg skal være far

Tom Hooper og Eddie Redmayne
Tom Hooper og Eddie Redmayne i Nyhavn under optagelserne i "Den danske pige".
Foto: Universal
Eddie Redmayne
Eddie Redmayne som Lili Elbe.
Foto: Universal

Læs mere om: