6. mar. 2017
Af Juliane Olsen

Viggo Mortensens far er død

Viggo Mortensen
Viggo Mortensen
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Viggo Mortensens danskfødte far døde torsdag i en alder af 87 år, bekræfter Viggo Mortensens danske faster, Tulle Olsen.

Den 58-årige, Oscar-nominerede skuespiller Viggo Mortensens far, Viggo Peter Mortensen, er død i en alder af 87 år.

Det bekræfter hans danske faster Tulle Olsen over for BILLED-BLADET, efter dødsfaldet fandt sted den 2. marts.

- Ja, det skete i torsdags, siger hun til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Verdensstjernen Viggo Mortensen er i Danmark

Faren efterlader sig to sønner

Af mindeordene i det lokale tidskrift, hvor Viggo Peter Mortensen boede, fremgår det, at han ved sin død efterlader sig fire søskende.

Foruden Viggo er der sønnerne Charles og Walter samt børnebørnene Henry, Sydney, Isabella og Axel.

Viggo Peter Mortensen efterlader sig også adskillige niecer og nevøer i Danmark ud over sin trofaste hund Buddy.

Viggo Peter Mortensen blev skilt

Viggo Mortensens far blev født den 8. maj 1929 i Snekkerup som det ældste af seks børn, men han flyttede senere til Norge, hvor han mødte amerikanskfødte Grace Atkinson, som døde i april 2015.

Parret giftede sig og flyttede til New York, hvor Viggo Peter Mortensen arbejdede som entreprenør. Sammen fik de sønnen Viggo, men de gik hver til sit i 1969.

Herefter giftede Viggo Mortensens far sig to gange – anden gang med en kvinde fra Argentina og tredje gang med en kvinde af norsk oprindelse.

Læs mere om: