Michael Jacksons mor meldt savnet
82-årige Katherine Jackson blev lørdag aften meldt savnet til politiet af bekymrede familiemedlemmer.
I mere end en uge har Michael Jacksons børn med 14-årige Paris Jackson i spidsen forgæves forsøgt at få fat på deres farmor uden succes, og nu har dele af Jackson-familien meldt hende savnet til politiet. Det skriver CNN.
For en uge siden tog Katherine Jackson et fly sammen med sin ældste datter Rebbie til New Mexico for at se nogle af Jackson-brødrene optræde, men siden har der ikke været kontakt til Katherine Jackson, der ellers altid har lagt vægt på at være i kontakt med børnebørnene.
14-årige Paris Jackson - MIchael Jacksons datter, har flere gange ringet til Rebbie Jackson og Janet Jackson for at få kontakt med sin farmor, men har hver gang fået beskeden "at hun ikke er til at træffe".
En af Jackson-brødrene, Jermaine Jackson, skrev dog på Twitter forleden: "Jeg vil bare forsikre alle (inklusive alle pludselige lægelige eksperter) at mor har det fint og hviler ud i Arizona på lægens ordrer - ikke vores".
Jackson-familien har længe været på randen af regulær, intern krig på grund af fordelingen af Michael Jackson aktiver efter hans død. Noget kunne tyde på, at den er brudt ud.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/farlige-slankemetoder.jpg)




