1. jun. 2015
Af Lene Skriver Bak

Brev fra Obama læst højt til BB King-begravelse

Præsident Obama sendte brev til begravelsen af BB King
Præsident Obama sendte brev til begravelsen af BB King.
All Over Press
Præsident Obama havde sendt et brev, der blev læst højt, da BB King blev begravet.

BB King, der var kendt som kongen af blues, døde i sit hjem i Las Vegas, USA, den 14. maj og lørdag blev der holdt begravelse.

Blues-legenden havde selv ønsket at blive begravet i sin hjemstat, Mississippi, og derfor blev begravelsen afholdt her.

BB King hyldet

BB King, der blev begravet i en kiste med et billede af hans elskede guitar Lucille broderet i låget, blev ifølge BBC hyldet af præsten Herron Wilson, der holdt en gribende tale, men også i breve, som blev læst højt.

Verdensstjernen Stevie Wonder havde skrevet, at BB King ’altid vil være kongen af blues’, mens præsident Obama i sin hilsen skrev, at blues har mistet sin konge og Amerika har mistet en legende.

- Ingen arbejdede hårdere end BB. Ingen gjorde mere for at sprede budskabet om blues. BB er borte, men fryden (fra musikken, red.) er med os for altid, fortsatte præsidenten i sit brev til BB King.

Blandt gæsterne ved ceremonien var Bon Jovi-guitaristen Richie Sambora and musikeren Carlos Santana.

Læs mere om: