19. apr. 2023
Af Helle Skram de Fries

Det skete i kirken: Dario Campeottos hustru takkede for rejsen på 1. klasse

Dario Campeotto med hustruen Gertrud
Dario Campeotto med hustruen Gertrud
Det var rørende ord Gertrud gav sin mand med på den sidste rejse.

19. april var en svær dag for Gertrud Campeotto. Hun skulle sige et sidste farvel til sin elskede mand Dario, der blev bisat fra Lindevang Kirke på Frederiksberg.

En mand, hun mødte i 1971 og flyttede sammen med i 1973, da hun 20 år gammel startede på sit livs rejse med sin elskede.

I Lindevang Kirke gav præsten, Jonas Lucas Christy, Dario Campeotto de ord med på den sidste rejse, som hustruen Gertrud havde bedt ham om.

Dario Campeotto
Dario Campeotto
Foto: Martin Høien

Gavmild og høflig

- I alle årene de har været sammen, har Dario været gavmild, høflig og taknemmelig. Da han friede, var det med bemærkningen: ”Nu må vi jo se, om vi kan få børn”.

Det kunne Dario og Gertrud, der giftede sig 1977.

Sammen har de datteren Claudia og sønnen Filippo.

Her er Gertrud ved bisættelsen sammen med sine to børn.

Gertrud Campeotto med børnene Claudia og Filippo.
Gertrud Campeotto med børnene Claudia og Filippo.
Foto: Hanne Juul

Desuden har Gertrud bonussønnen Giacomo, som Dario har fra sit første ægteskab.

- Og så havde Dario en dejlig familie i Torino og en skøn barndom i Danmark.

Propfyldt kirke

I den propfyldte kirke fortalte præsten også, hvordan Gertruds med sine gastronomiske evner blev ekstra populær hos Darios familie.

Dario Campeotto var elsket af mange og vil blive savnet af mange.

Hele Danmarks Dario

Ved kisten lå en hjerteformet krans af røde roser med et foto af Dario og Gertrud.

Krans af roser ved Dario Campeottos kiste.
Krans af roser ved Dario Campeottos kiste.
Foto: Hanne Juul

Men Dario var ikke kun Gertruds elskede. Han var hele Danmarks Dario.

På vegne af Gertrud lød det fra præsten:

”Tak for rejsen på 1. klasse. Jeg vil altid være din elskede hustru”.

Efter ceremonien i kirken samledes venner og familie på "Josty" på Frederiksberg for at mindes den store sanger, skuespiller, entertainer, ægtemand, far, farfar, morfar, kollega og ven.

Læs mere om: