28. jul. 2014
Af Karina Didriksen

Mick Jagger finder trøst i sin store familie

Jade Jagger, Mick Jagger og afdøde L'Wren Scott.
Jade Jagger, Mick Jagger og afdøde L'Wren Scott.
Foto: AOP
Rolling Stones-sangeren har kastet sin kærlighed på børne- og oldebørn efter kærestens død i foråret.

Mick Jagger har været knust, siden hans kæreste L’Wren Scott begik selvmord i marts, men det har lettet lidt på smerten, at han har en stor familie, som netop er blevet udvidet.

Sangerens 41-årige datter Jade Jagger gjorde ham endnu en gang til bedstefar, da hun i juni fødte sit tredje barn, sønnen Ray, og samtidig er han blevet oldefar for første gang.

Jade Jaggers datter, 21-årige Assisi, var nemlig gravid på samme tid, og hun fødte datteren Ezra Key i maj – kun fire uger tidligere.

God til børn

- Min far elsker babyer. Han er rigtig god til dem og er en stor familiemand, siger smykkedesigneren Jade Jagger ifølge Daily Mail og tilføjer:

- Han har været igennem en vanskelig periode, men det har været skønt at få to nye børn i familien, som bringer så meget glæde.

71-årige Mick Jagger har syv børn fra fire forskellige forhold; datteren Karis, 43, med Marsha Hunt og Jade, 42, med den tidligere model Bianca Jagger.

Sammen med modellen Jerry Hall fik han Lizzie, 29, James, 28, Georgia, 21, og Gabriel, 16. Derudover har han en 14-årig søn, Lucas, med den brasilianske TV-vært Luciana Gimenez.

Læs mere om: