14. jun. 2023
Af Helle Skram de Fries

Peter Belli fik sit store ønske opfyldt, da han tog afsked med dette liv

June og Peter Belli.
June og Peter Belli.
Foto: Martin Høien
Efter et langt, festligt liv, der gerne måtte have fortsat flere år, fik den 79-årige rocklegende opfyldt sit ønske.

Det var en gribende og rørende afsked, der blev taget med Peter Belli, da familie, venner og kollegaer sagde farvel ved rocklegendens begravelse fra Brøndbyvester Kirke onsdag 14. juni.

Temaet var roser. Kirsten var pyntet udelukkende med røde roser.

June Belli ved sin mands kiste.
June Belli ved sin mands kiste.
Foto: Lars H. Laursen

Der blev sunget ”En rose så jeg skyde”, da kisten var sænket i jorden, og hvert familiemedlem kastede en rose ned til deres elskede Peter.

June Belli sender en rose ned til sin elskede Peter.
June Belli sender en rose ned til sin elskede Peter.
Foto: Lars H. Laursen

Knust men fattet

Den 74-årige enke June var knust, men fattet da hun sagde uigenkaldeligt farvel til den mand, hun har været sammen med i 58 fantastiske år.

June Belli med familie.
June Belli med familie.
Foto: Lars H. Laursen

Der var aldrig en Peter uden June. Hun var altid ved hans side.

Således også den 14. juni, da kisten et par timer inden selve højtideligheden, ankom til kirken.

Her var June som altid ved sin mands side og fulgte ham ind i kirken for efterfølgende at komme ud og vende tilbage sammen med familien.

Ønsket opfyldt

Peter Belli skulle have været her længere end de knap 80 år, han fik. Men én ting gik, som det skulle, da Peter 8. juni sov stille ind med familien omkring sig.

- Jeg håber, jeg dør først. Jeg vil ikke kunne leve uden June. Sådan lød det fra Peter Belli, da BILLED-BLADET besøgte ham og June i forbindelse med Peters 75-års fødselsdag.

Det ønske fik han opfyldt – blot for tidligt.

Læs mere om: