11. nov. 2016
Af Juliane Olsen

Verdenshitmageren Leonard Cohen er død

Leonard Cohen
Foto: AOP
Sangeren Leonard Cohen og manden bag verdenshittet "Hallelujah", er død i en alder af 82 år.

Den berømte sanger og sangskriver Leonard Cohen med den 50 år lange karriere og en masse verdenshit i bagagen er død i en alder af 82 år.

Det bekræfter sangerens pladeselskab Sony Music Canada ifølge Leonard Cohens Facebook-side.

- Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at den legendariske poet, sangskriver og kunstner Leonard Cohen er gået bort, fremgår det.

Familien beder om fred

Her udtrykkes det desuden, at sangeren var en af musikkens mest ærede og produktive visionære personer.

Genhør Leonard Cohens verdenshit "Hallelujah" her.

Dødsårsagen og selve datoen for Leonard Cohens bortgang er ikke blevet oplyst, men til gengæld har sangerens søn Adam givet en udtalelse til Rolling Stone.

Bortgangen var fredfyldt

Her skriver han, at hans far gik fredfyldt bort i sit hjem i Los Angeles velvidende, at han havde fuldført et af sine bedste albums.

Adam Cohen forklarer også, at faren skrev indtil sine sidste øjeblikke med sin unikke sans for humor.

Manageren Robert Kory skriver desuden, at ingen kan matche den afdøde sanger på kreativitet og indsigt.

Hvil i fred.

LÆS MERE: Pop-ikonet Prince er død 57 år gammel

Læs mere om: