5. maj. 2017
Af Niels Burgos

Præsident Kennedys datter og barnebarn sammen på TV

Caroline Kennedy med sin far, præsident John F. Kennedy
Caroline Kennedy med sin far, præsident John F. Kennedy
Foto: All Over
En ny Kennedy er måske på vej ind i amerikansk poltik: John F. Kennedys barnebarn, John.

- Jeg er inspireret af min families traditioner i offentlige embeder. Det er noget, jeg er virkelig stolt af. Men jeg er stadig ved at finde min egen vej. Så hold øje med mig!

Sådan faldt ordene på det store amerikanske morgen-TV show "The Today Show", da 24-årige John "Jack" Schlossberg var gæst sammen med sin mor, præsident John F. Kennedys datter, Caroline.

https://imgix.billedbladet.dk/schlossberg_2.jpg
Caroline Kennedy med sønnen John "Jack" Schlossberg
Foto: Today Show

Anledningen til interviewet var den forestående fejring af 100-året for John F. Kennedys fødsel. Siden 1980 har man hvert år uddelt prisen "Kennedy Courage Award" til en, som har udvist særligt politisk mod - og i år er prisen noget ganske særligt i forbindelse med 100-års markeringen. Prisen vil denne weekend blive givet til Barack Obama - og Kennedys barnebarn har siddet i den komite, der beslutter, hvem der skal modtage den fornemme pris.

Caroline Kennedy: Jeg støtter min søn

59-årige Caroline Kennedy var blot seks år gammel, da hendes far blev myrdet i 1963. Og selv om Kennedy-familiens historie har været rig på tragedier - også hendes onkel, Robert Kennedy, blev myrdet under sin kampagne for at blive USA's præsident - skræmmer sønnens politiske planer hende ikke. - Jeg elsker min søn og vil støtte ham, uanset hvad han beslutter sagde Caroline.

Caroline Kennedy giftede sig i 1986 med kunsthistorikeren Edwin Schlossberg - og foruden Jack har parret døtrene Rose (født 1988) og Tatiana (født 1990).

Læs mere: Præsident Kennedys datter bliver ambassadør

Læs mere om: