Sharin Foo imponerer Hollywood-stjerne
Den altid cool coach fra TV 2-programmet "Voice" har slået benene væk under en af "Charlie's Angels"
Smukke Sharin Foo - forsanger i bandet The Raveonettes og en af fire coaches i TV 2-satsningen "Voice" - er mere populær ude i verden, end vi umiddelbart forestiller os i Danmark. Nu kan Sharin Foo oven i købet føje Hollywood-stjernen Drew Barrymore til listen over beundrere.
Efter en Raveonettes-koncert i USA blev Drew Barrymore ifølge BT så begejstret for det danske band og deres musik, at hun efter koncerten kom hen og spurgte, om hun måtte bruge et af gruppens numre i en ny film, hun er ved at optage.
Sharin Foo er ikke helt uvant med positiv opmærksomhed fra de helt store, amerikanske filmstjerner. Hun er i forvejen veninde med skuespillerinden Winona Ryder, skriver BT.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/panthermedia_1938121_2480x1735.jpg)




