14. apr. 2022
Af Christinna Braun

Skinnende sølv: Alt om Victoria Beckhams smukke kjole til sønnens bryllup

Victoria Beckham. 
Victoria Beckham.
Foto: MEGA
Victoria Beckham bar en skinnende sølvkjole, da hendes ældste søn blev gift i weekenden.

- Stolt mor og far, skriver Victoria Beckham på sin Instagramprofil.

Teksten skriver den tidligere ”Spice Girl” til et billede af sig selv og ægtemanden, den tidligere fodboldstjerne David Beckham.

Parret var i weekenden til bryllup i Palm Beach, Florida, og her har David og Victoria nok knebet en lille tåre undervejs.

Deres ældste søn, Brooklyn på 23, giftede sig med sin elskede Nicola ved et smukt bryllup på brudens enorme landsted i Palm Beach.

Victoria Beckham var i dagens anledning i eget design. Hun har efter sin ”Spice Girl”-karriere satset på at blive modedesigner, og det er lykkedes for den 47-årige Victoria.

Den skinnende sølvkjole tog fem dage at kreere, og det var hendes team i London, der skabte den magiske kjole, fortæller Victoria Beckham på Instagram.

- En særlig kjole på en særlig dag, begynder Victoria Beckham i en story på Instagram.

- Det er den første couture-kjole, som er lavet i vores atelier i London.

På billederne viser Victoria, hvordan stoffer nærmest ligner flydende metal, som på overdelen af kjolen også er prydet med smuk blonde.

Se Victoria og David Beckham ankomme til brylluppet på billederne herunder.

Læs mere om: