30. jun. 2016
Af Lone Vandborg

Caroline Wozniacki med til OL alligevel

Kronprins Frederik og Caroline Wozniacki
Kronprins Frederik og Caroline Wozniacki
Foto: Jesper Sunesen
Caroline Wozniacki har fået dispensation af Det Internationale Tennisforbund til at deltage i OL i Rio.

Caroline Wozniacki bliver som planlagt dansk fanebære fredag den 5. august, når det danske OL-hold går indmarch til åbningsceremonien i Rio. Det skriver DIF.

I dag torsdag den 30. juni blev det afgjort under et ITF-møde i Wimbledon, at man giver dispensation til den danske tennisstjerne.

Vind drømmerejse – deltag gratis

Opfyldte ikke kravene

Caroline Wozniacki opfyldte ikke kravene om at have repræsenteret Danmark i Fed Cup-landskampe mindst to gange indenfor de seneste fire år. Men den danske tennisdarling havde stillet sig til rådighed for Dansk Tennis Forbund under årets Fed Cup i Egypten i april. Men desværre blev hun skadet inden deltagelsen. Det, at hun var udtaget og skulle spille, har helt sikkert vejet tungt i vægtskålen, da beslutningen skulle træffes.

Kronprins Frederik på første række

Kronprins Frederik oplever det hele på tætteste hold. Som medlem af IOC er han til stede under OL i Rio, og i dag sidder han på første række i Royal Box i Wimbledon, hvor det hele blev afgjort. Ligesom det var kronprinsen, der i februar på Københavns Rådhus symbolsk overrakte fanen til Caroline Wozniacki, så hun kunne kåres som Danmarks fanebærer.

LÆS MERE: Mads Mikkelsen festede med Caroline Wozniacki i Cannes

Læs mere om: