24. jan. 2017
Af Helle Skram de Fries

82-årige Morten Grunwald tilbage på scenen

Morten Grunwald
Morten Grunwald
Foto: Birger Storm
Morten Grunwald var med til at skabe Østre Gasværk Teater, og nu vender han tilbage i stykket ”3 x Beckett”, hvor han både selv er på scenen og instruerer.

I 1979 var Morten Grunwald med til at etablere Østre Gasværk Teater, som han i 1989-1998 var chef for.

Nu vender han tilbage til scenen – netop på Østre Gasværk Teater – hvor han frem til og med den 21. februar spiller Beckett, som han har en stor passion for.

Er du Olsen Banden-fan? Prøv vores hyggelige nostalgi-quiz!

”3 x Beckett” hedder forestillingen, der er sat sammen at tre Samuel Beckett-monologer.

Selv på scenen

Morten Grunwald er selv på scenen i monologen ”Hva’ Joe”, hvor han lytter til kvindestemmen (Ulla Henningsen), der monotont opremser de lig, han har i lasten.

Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan!

Morten Grunwald sidder tavst på sengen, mens hans filmede ansigt projiceres op på et sort lærred foran publikum, som på teatret foyer-scene er helt tæt på kunstneren.

Uden at sige et ord fortæller Morten Grunwald med sine øjne og mimik en gribende historie.

https://imgix.billedbladet.dk/morten_grunwald.jpg
Foto: Østre Gasværk Teater

Ord er der til gengæld mange af mellem Ellen Hillingsøs rødmalede læber, der er det eneste synlige på den mørklagte scene i ” Ikke Jeg”.

Ord efter ord efter ord vælter i et vanvittigt tempo ud fra den røde, oplyste mund på scenen.

I monologen ”Krapps Sidste Bånd”, som Morten Grunwald selv har instrueret, er Tommy Kenter på scenen, som manden, der sidder alene under lampen og spoler rundt i gamle båndoptagelser fra sit eget liv.

Det er absurd teater på en lille, intim scene. Enkelhed med en enorm styrke. Det virker!

Flot afsked

Efter premieren mandag den 23. januar var der stående applaus til kunstnerne på scenen.

Prøv vores nostalgi-quiz: Har du styr på Morten Korch-filmene?

Til TV 2 Lorry fortæller Morten Grunwald, at denne forestilling er hans sidste på teaterscenen.

En flot afsked på de skrå brædder, hvor Morten Grunwald med sit store talent og store kendskab og kærlighed til Beckett får sagt et stærkt farvel.

Uden at sige et ord!

LÆS MERE: Morten Grunwand griner stadig ad Olsen Banden

Læs mere om: