Derfor har Silas Holst sommerfugle i maven
”Jeg skal også lige lære at gå fra at være fan til at være kollega. Det skal lige lande i min mave.”
Sådan lyder det Silas Holst, der glæder sig helt vildt til han skal spille musical sammen med balletstjerne Alban Lendorf.
De to skal nemlig på scenen sammen i ”Den skaldede frisør – The Musical."
Det oplyser One an Only Musical Teater i en pressemeddelelse.
Bryllup med forviklinger
Den tidligere internationale balletstjerne Alban Lendorf skal danse og spille sammen med Silas Holst, når musicalen får repremiere den 11. september 2022 i Scandic Falkoner.
Corona satte en stopper musicalen blot få dage efter premieren i marts 2020, men nu opføres den altså igen.
Alban Lendorf har rollen som Alessandro, der er barndomsven med Patrick, der spilles af Silas Holst.
De to møder hinanden til Patricks bryllup i Italien. Sød musik opstår – og ja, det giver en masse forviklinger.
Solodanser som 21-årig
Alban Lendorf blev som 21-årige solodanser på Det Kongelige Teater.
Som 25-årig blev han solodanser på American Ballet Theatre i New York.
En knæskade satte en stopper for balletten i 2019, hvorefter Alban Lendorf flyttede til Danmark og startede en karriere som skuespiller.
Nu glæder han sig til at spille sammen med Silas Holst, der en stjerne fra en helt anden danseverden.
Glæder sig sindssygt
”Jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg har jo set Silas i mange år, men ikke arbejdet sammen med ham. Jeg tror, der er megafede muligheder koreografisk, og når vi skal danse sammen.”, fortæller Alban Lendorf i pressemeddelelsen.
Silas Holst er også meget spændt og beæret over at skulle på scenen med balletstjernen.
”Alban er en af de fineste balletdansere, og han er indbegrebet af en fuldstændig utrolig danser. Vi kommer fra meget forskellige dele af danseverdenen. Men hvis man kan mixe det sammen, så tror jeg, det bliver et helt sindssygt forløb.”, lyder det fra ”Vild med dans”-stjernen.
Musicalen er baseret på Susanne Biers filmhit fra 2012 - og musikken er kreeret af Thomas Helmig.
Susanne Bier er ene manuskriptforfatter samt executive producer på forestillingen ser også store muligheder i det nye match.
Et forrygende match
”Det er et forrygende match at sætte de to store og udtryksfulde dansestjerner over for hinanden. De kommer virkelig til at slå gnister sammen på scenen, og jeg glæder mig vildt meget til at se dem.”.lyder det fra Susanne Bier.
Flere roller er besat med samme skuespillere som sidst. Niels Olsen har igen rollen som Philip, der har mistet sin kone, Xenia Lach-Nielsen spiller den cancerramte frisør Ida, der har mistet håret, Maria Lucia spiller Astrid, der skal giftes med Patrick, og Bodil Jørgensen spiller Philips irriterende svigerinde Benedikte.
Her ses fra venstre: Silas Holst, Jakob Fauerby, Niels Olsen, Bodil Jørgensen, Maria Lucia og Xenia Lach-Nielsen.
Rollen som Alessandro, der nu spilles af Alban Lendorf, blev sidst spillet af Jakob Fauerby.