Silas Holst overrasket over nominering

Silas Holst

Foto: Lars H. Laursen

Musicalstjernen Silas Holst er både overrasket og beæret over at være blandt de nominerede til Teaterflisen 2017.

Onsdag, 7. juni 2017 - af Helle Skram de Fries

Silas Holst synes selv, han er kommet i fornemt selskab ved at være blandt de nominerede til årets ”Teaterflisen”.

- WHAAATTT?!? Jeg er blevet nomineret til Teaterflisen 2017!  Fliserne langs Frederiksberg Alle...! Det er jo langt ude! Og er kommet i RIMELIG fint selskab i forhold til de andre nominerede!, skriver Silas Holst i en opdatering på Instragram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.”

Det er 20. gang Teaterflisen uddeles, og 1. september afsløres det, hvem af de ti nominerede, der skal have æren at få et en flise med sit navn på Frederiksberg Allé.

Teaterflisen, der også kaldes ”Folkets Teaterpris” anerkender en skuespiller indenfor dansk teater, revy, musikteater, film- og teaterskuespil.

Prismodtageren får sin egen flise på ”Walk of Fame” på Frederiksberg Allé plus 25.000 kroner.

De øvrige nominerede

Udover Silas Holst er disse ni skuespillere nominerede:

Ditte Hansen, Henning Jensen, Malene Schwartz, Mille Lehfeldt, Preben Kristensen, Rasmus Bjerg, Rasmus Botoft, Sofie Gråbøl og Søren Malling.

Det er folket, der bestemmer, og der kan stemmes på teaterflisen.dk

Kolossal succes

I begrundelsen for at nominere Silas Holst skriver Teaterflisen.dk blandt andet:

- Silas Holst dansede sig ind i seernes hjerter i TV 2s “Vild med dans”. Nu er han også danset ind på musicalscenerne med kolossal succes. Han synger og spiller skuespil ligeså fejende flot som han danser, og er blevet en af genernes mest elskede stjerner med sin medvirken i “Dirty Dancing” og “Saturday Night fever”.

Foto: Hanne Juul

 

Henrik Lykkegaard