Stor sangrolle får Silas Holst til at kvitte cigaretterne

Silas Holst

foto: Jeppe Michael Jensen

Musicalstjernen Silas Holst får i en kommende musical et stort sangparti, og det har fået ham til at lægge cigaretterne på hylden.

Onsdag, 5. april 2017 - af Helle Skram de Fries

Danmarks musicalstjerne Silas Holst har scoret endnu to store roller - nemlig rollen som Nick Hurley i "Flashdance - The Musical" og rollen som Elder Price i "The Book of Mormon".

"The Book of Mormon" har premiere 25. januar 2018 på Det Ny Teater, og her har Silas et meget krævende sangparti.

-Det er virkelig svært, så jeg har lagt cigaretterne på hylden og har nu været røgfri i ti dage, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.

Silas Holst glæder sig

Men selv om det er benhårdt arbejde, glæder Silas Holst sig meget.

-Det er en super sjov forestilling, og jeg glæder mig vild meget - både til den og til "Flashdance".

LÆS OGSÅ: Silas Holst fejrer fødselsdag: Giver sig selv et sommerhus

"Flashdance - The Musical" har først premiere den 8. marts 2019, hvor den skal markere åbningen af det til den tid nyrenoverede Scandic Falconer.

Og netop her - i Falconer Salen, som det stadig hedder, spiller Silas Holst i øjeblikket en af sine drømmeroller som Tony Manero i "Saturday Night Fever" sammen med Amalie Dollerup i rollen som Sandy. 

Foto: Hanne Juul