4. jun. 2016
Af af Henrik Salling

Vilde med Paprika Steen

Paprika Steen, Lars Brygmann
Paprika Steen, Lars Brygmann
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
"Toves Værelse" med Paprika Steen i hovedrollen blev en kæmpe succes på Folketeatret.

Skuespilleren Paprika Steen har i år været med til at sikre en fremgang i billetsalget. Teatrene har i flere sæsoner været hårdt presset, men blandt andet på grund af fabelagtigt spil af Parika Steen og Lars Brygmann i stykket "Toves Værelse" om forfatteren Tove Ditlevsens liv er billetsalget steget.

- Vores sæson er som helhed gået overordentlig godt. "Jean de France" blev ikke helt den succes, vi havde regnet med, men "Toves Værelse" oversteg til gengæld alle håb og endte med at sælge 7.000 billetter. Vi var på et tidspunkt oppe på at sælge 700 billetter om dagen, fortæller Lotte Undén fra Folketeatret til Berlingske Tidende.

Fremgang overalt

Det er dog ikke kun Folketeatret, som kan se tilbage på en sæson med fremgang. Både Republique og Østre Gasværk har haft en fremragende - ja, nærmest dramatisk fremgang i billetsalget. Nørrebro teater er det eneste teater, som noterer sig en lille nedgang.

Læs mere om: