26. dec. 2015
Af Lisbeth Grube

Downton Abbey siger farvel

"Downton Abbey" siger farvel.
"Downton Abbey" siger farvel.
Foto: Nick Briggs
I weekenden er der finale i "Downton Abbey", og på mandag viser DR1 en dokumentar om den populære serie.

Efter seks succesrige sæsoner er det nu tid til at tage afsked med TV-serien "Downton Abbey", der har hittet i alle verdensdele. På dansk TV sker det med manér.

Den særlige julefinale på to timer bliver delt op i to afsnit og vises på DR1 lørdag og søndag aften. Lady Mary, butler Carson, enkegrevinde Violet Crawley og resten af klanen er tilbage i en forrygende finale, som strækker sig fra juli 1925 til årets allersidste dag.

Kom med bag Downton Abbey

Den 28. december er der så mulighed for at komme bag kameraet på den britiske hitserie. Det sker i programmet "Takt og tone på Downton Abbey".

Her løftes sløret for, hvordan man sikrer sig, at skildringen af tidens levevis bliver korrekt. En lang række af de populære skuespillere fra "Downton Abbey" medvirker, og det samme gør seriens historiske rådgiver, Alistair Bruce. Programmet vises 15.35 på DR1.

Læs mere om: