22. jan. 2016
Af Karina Didriksen

Downton Abbey-stjerner rørte over TV-pris

Downton Abbey-holdet med deres pris ved National Television Awards 2016.
Downton Abbey-holdet med deres pris ved National Television Awards 2016.
Foto: AOP
”Downton Abbey”-skuespillerne måtte holde tårerne tilbage, da de gik på scenen og modtog prisen for ”Bedste drama” ved årets National Television Awards i London.

”Downton Abbey”-holdet jublede, da netop deres TV-serie blev udråbt som ”Bedste dramaserie” ved National Television Awards 2016 i O2 Arena i London.

Det er fjerde gang siden seriens start i 2010, at ”Downton Abbey” vinder i den kategori, og det er desværre også sidste gang, det kommer til at ske, fordi serien nu er endegyldigt slut.

LÆS MERE: Unik chance: Besøg Downton Abbey

- Jeg skal nok forsøge ikke at blive alt for følelsesladet. Tak til alle jer, som har stemt på os, lød det ifølge Daily Mail i takketalen fra en rørt Laura Carmichael, alias lady Edith.

Downton Abbey fik en lykkelig slutning

Også seriens manuskriptforfatter, Julian Fellowes, sagde et par ord, da han stod på scenen sammen med flere af seriens stjerner.

- Jeg elsker lykkelige slutninger, og dette er en meget lykkelig slutning, sagde Fellowes.

Succes-serie hver dag på dansk TV

TV-seere verden over har haft mulighed for at stemme på deres favoritserie på National Television Awards' hjemmeside, og det var altså den britiske successerie, der løb med sejren.

Selv om den sjette og sidste sæson af ”Downton Abbey” løb over skærmen i juledagene, kan serien stadig ses på DR1.

Her bliver hele serien nemlig genudsendt alle hverdage ved 17-tiden.

Se Downton Abbey-billeder:

GALLERI: Downton Abbey

Læs mere om: