12. dec. 2015
Af af Henrik Salling

Downton Abbey synger på sidste vers: Lord Grantham samler penge ind

downton abbey
Hugh Bonneville
Foto: All Over
Skuespilleren Hugh Bonneville, alias Lord Grantham, bruger julemåneden til velgørende arbejde.

Vi er mange verden over, som vil knibe en tåre, når sidste afsnit af den engelske successerie "Downton Abbey" løber over skærmen for sidste gang. Lørdag vises det næstsidste afsnit af "Downton Abbey" - og alle trådene samles efter jul.

For seere verden over nærmer tiden sig nemlig, hvor vi skal tage afsked med familien i de fine stuer og ”familien” i køkkenregionerne. Mange løse ender skal kædes sammen, og de rigtige skal have hinanden i det, der uigenkaldeligt bliver sidste afsnit. På grund af det sidste afsnits længde har DR besluttet at bide fornøjelsen over i to dele, som sendes på DR1 26. og 27. december.

Fra Downton Abbey til velgørenhed

For skuespillerne i serien er optagelserne for længst i kassen, og der er nu blevet tid til andre gøremål.

For en af seriens store stjerner, Lord Grantham, alias Hugh Bonneville, er tiden efter optagelserne blandt andet gået med velgørenhedsarbejde.

Skuespilleren har derfor sagt ja til at være oplæser i Londons fantastiske St. Pauls Cathedral 15. december, hvor der ved en stor julekoncert vil blive samlet ind til kræftforskning. Hugh Bonneville håber, at arrangementet kan være med til at samle over fem millioner kroner ind.

Se galleriet med alle de skønne minder fra den populære serie herunder

GALLERI: Downton Abbey

Læs mere om: