5. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Husker du Brandon Walsh fra Beverly Hills 90210? Sådan ser han ud i dag

Jason Priestley i rollen som Brandon Walsh. 
Jason Priestley i rollen som Brandon Walsh.
Foto: Mega
Jason Priestley blev kendt som Brandon Walsh i ”Beverly Hills 90210”.

I 1990 blev Jason Priestley kendt som den fornuftige Brandon Walsh i den populære ungdomsserie ”Beverly Hills 90210”.

Med sin rolle blev skuespilleren det helt store teenageidol i 90’erne, indtil han i 1998 forlod tv-serien for at forfølge andre projekter.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-05/megam6064_137210.jpg
Foto: Mega

Siden da havde han roller i en lang række tv-serier, men det var bag kameraet, han fandt sin passion.

Stjernen opdagede hurtigt, at han også havde stort talent som instruktør, og han har derfor instrueret flere af de produktioner, han selv var en del af som skuespiller.

Da ”Beverly Hills”-universet blev genoplivet i 2008 i serien ”90210”, vendte flere af de oprindelige karakterer tilbage i gæsteroller. Jason Priestley havde dog ikke lyst til at spille Brandon Walsh igen, så han fik i stedet lov til at instruere et af de nye afsnit.

Jason Priestley er i dag 54 år og er stadig aktiv skuespiller og instruktør.

Han har blandt andet instrueret tre episoder af tv-serien ”Private Eyes”, hvor han også havde hovedrollen.

Skuespilleren har senest været med i Viaplay-serien "Borje - The Journey of a Legend", hvor han spiller Gerry McNamara.

I den forbindelse var han i Stockholm den 14. november, hvor der var verdenspremiere på serien.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-05/20231114-210524-1-4128x5532ma.jpg
Jason Priestley til premieren på "Borje - The Journey of a Legend" i Stockholm den 14. november 2023.
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Jason Priestley er desuden stadig tætte venner med de andre tidligere ”Beverly Hills 90210”-stjerner, og de sidste par år har de været sammen flere gange for at huske tilbage på serien.

Senest i september i anledning af ”90’s Con” i Florida, hvor det stod klart, at tv-serien stadig har en yderst loyal fanskare 23 år efter sæsonafslutningen.

Læs mere om: