25. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

TILLYKKE: Sarah Jessica Parker fylder 50 år

Hele verdens Carrie Bradshaw, Sarah Jessica Parker, kan onsdag fejre sin 50 års fødselsdag.

Sarah Jessica Parker, der er bedst kendt for sin ikoniske rolle som Carrie Bradshaw i TV-serien ”Sex and the City”, bliver 50 år.

Den spinkle skuespillerinde blev født i staten Ohio og fik sin debut på Broadway i 1976, hvor hun spillede med i ”The Innocent”.

På film fik hun debut i ”Footloose ” fra 1984.

Sarah Jessica Parker fejrer på Instagram

Sarah Jessica Parker kan fejre dagen med sin mand, skuespilleren Matthew Broderick, som hun giftede sig med 19. maj 1997.

Sammen har de tre børn, James Wilkie fra 2002 og tvillingedøtrene Marion Loretta og Tabitha Hodge, som blev født af en surrogatmor i 2009.

På billeddelingssiden Instagram har Sarah Jessica Parker delt et billede af en fødselsdagsballon.

Instagram-brugere hylder Sarah Jessica Parker

- I dag er en perfekt dag at have en perfekt dag, har hun skrevet ved siden af.

Flere end 12.500 mennesker har liket billedet.

Se billeder fra glansrollen som Carrie Bradshaw i galleriet øverst.

LÆS MERE: Sarah Jessica Parker viser sine sko frem på Carries dørtrin.

Læs mere om: