10. okt. 2021
Af Malan Joensen

Tori Spelling: Det lærte jeg af at være med i Beverly Hills 90210

Tori Spelling i hhv. 2019 og i "Beverly Hills 90210" i 1990.
Tori Spelling i hhv. 2019 og i "Beverly Hills 90210" i 1990.
Foto: Ritzau Scanpix og Spelling Television
Det har været en stor forandring for Tori Spelling at have været med i tv-serien.

Tori Spelling har i anledning af "Beverly Hills 90210"'s 31-års jubilæum set tilbage på, hvad serien har betydet for hende.

Den 48-årige skuespiller var med i alle 10 sæsoner fra 1990-2000.

På et Instagramopslag i anledning af jubilæet skriver hun blandt andet således:

"Jeg var en genert, usikker 16-årig pige. Jeg blev hurtig voksen på grund af al opmærksomheden. "902010" lærte mig sådan en arbejdsmoral, som jeg håber, alle mine børn vil lære. Det lærte mig også, at jeg var noget værd. At være priviligeret er ikke ensbetydende med, at man ikke er usikker. Jeg var en ung pige, der følte sig grim. Jeg troede, jeg ikke kunne spille skuespil. At min stemme ikke betød noget. Jeg lærte, at Tori var mere end en rig producers datter (Tori Spellings far var den berømte og dygtige "Beverly Hills" og "Dollars"-producer Aaron Spelling, red.), skriver Tori Spelling blandt andet.

"Jeg er smuk og også ret sjov, en mode-trendsetter og den stolte kreatør af USA's mest berygtede jomfru (Donna var en glimrende rollemodel. Jeg er taknemmelig for at jeg fik friheden til at skabe sådan en ikonisk karakter)! Rejsen var ikke altid nem, men det var noget helt særligt. Tak til alle fansene, der bogstaveligt talt gjorde os til dem, vi er i dag," tilføjer Tori Spelling i opslaget.

Sammen med teksten deler hun en række billeder og minder fra årene med "Beverly Hills 90210"-kollegerne - se dem herunder:

Læs mere om: