3. mar. 2017
Af Juliane Olsen

Tori Spelling er blevet mor for femte gang

Tori Spelling
Tori Spelling
Foto: AOP
”Beverly Hills 90210”-skuespilleren Tori Spelling og hendes mand Dean McDermott er blevet forældre til deres femte barn.

Den 43-årige skuespiller Tori Spelling er torsdag blevet mor til sit barn nummer fem, og sønnen har allerede fået navnet Beau McDermott.

Tori Spelling, der er kendt for sin rolle som Donna Martin i TV-serien ”Beverly Hills 90210”, har dannet par med faren til barnet, Dean McDermott, i ti år.

- Vi er fuldstændig forelskede i lille Beau. Han er en sand velsignelse, og hans brødre og søstre er fuldstændigt vilde efter at møde ham, siger Tori Spelling.

Graviditeten var en overraskelse

Hun understreger samtidig, at ægteparret er meget taknemmelige for deres store, smukke og sunde familie ifølge people.com.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Højgravide Tori Spelling viser maven frem

Nyheden om graviditeten kom frem tilbage i oktober sidste år, og her afslørede Tori Spelling, at den havde været en overraskelse.

Dengang slog skuespilleren dog fast, at ægteparret altid havde ønsket sig en stor familie, og de også glædede sig denne gang.

Tori Spelling har afsløret navnet

I forvejen er Tori Spelling og Dean McDermott forældre til niårige Liam, otteårige Stella, femårige Hattie og fireårige Finn.

NOSTALGI: Beverly Hills 90210 tager os med storm i 1992

Derudover er 50-årige Dean McDermott far til sønnen Jack, som han har fra et tidligere forhold.

Tori Spelling har desuden delt et billede på det sociale medie Twitter, hvor hun altså afslører navnet på sin nyfødte søn.

LÆS MERE: Tori Spelling venter sit femte barn

Læs mere om: