21. okt. 2014
Af John Lautrup

Tori Spelling hasteindlagt efter hosteanfald

Tori Spelling
Tori Spelling
Foto: AOP
Tori Spelling ligger på sygehuset med bronkitis og tegn på en lungebetændelse.

Tori Spelling, 41 år, verdenskendt for sin medvirken i kultserien "Beverly Hills 90210" blev i weekenden indlagt på Cedars Sinai Hospital i Los Angeles, skriver Female First.

Websitet skriver, at Tori Spelling i hast blev kørt til hospitalet, efter at hun var tæt på at besvime under et voldsomt hosteanfald. Hun lider af alvorlig bronkitis og har muligvis også fået en lungebetændelse.

Tori Spelling forventes at blive på hospitalet ugen ud og har måttet aflyse en promotiontur for den nye sæson af hendes reality-serie "True Tori", som har amerikansk TV-premiere i dag.

Det er anden gang inden for kort tid, at Tori Spelling er blevet hasteindlagt. Det skete også i maj, hvor hun angiveligt led af dehydrering efter ikke at have spist og drukket ordentligt som følge af stress ovenpå skilsmissen fra sin mand, Dean McDermott. Deres problematiske ægteskab er den dramatiske motor i "True Tori".

Læs mere om: