11. jun. 2015
Af Casper Nielsen

Se de nye stjerner på Badehotellet

Badehotellet
Den nye sæson af "Badehotellet" kan præsentere nye navne.
foto: AOP
"Badehotellet" kan præsentere nye gode kræfter, når den ny sæson går igang. Tre nye mandlige stjerner checker blandt andre ind hos Bodil Jørgensen og Rosalinde Mynster.

"Badehotellet” har taget hul på nye optagelser, og Fie og fru Andersen – Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen – kommer til at dele scenen med gode rutinerede kræfter i den tredje sæson.

Jesper Asholt, Lars Knutzon og Ole Lemmeke tjekker i løbet af den ny sæson ind i serien.

Lars Knutzon, også kendt fra "Borgen", spiller rollen som Kammerherre Hjørting.

Jesper Asholt dykkede ned i "Badehotellet"

Ole Lemmeke er redaktør Kvist, og Jesper Asholt ses som den markante sagfører Søren Kvist – som Morten, Fies kæreste, har allieret sig med.

- Jeg havde ikke set serier på TV i årevis, ud over Game of Thrones, så da jeg blev spurgt, pløjede jeg mig lige igennem alle sæsonerne af ”Badehotellet”, og jeg blev så glad af at se den, siger Jesper Asholt.

Han har sin første optage-dag den 16. august.

Badehotellet får flere nye karakterer

I denne uge er holdet taget til Jammerbugten ved Vesterhavet for at filme nogle gå-i-vandet scener.

Men de vender tilbage til Risby-studierne i Albertslund senere i denne måned.

Og så er man også klar til at byde velkommen til Anders Heinrichsen, blandt andet kendt fra ”1864”, Kurt Dreyer (Revisor Kurt fra ”Klovn” red.) og Andrea Øst Birkkjær (datter af skuespillerne Tammi Øst og Mikael Birkkjær red.)

Læs mere om: