VILD MED DANS: Det skal de danse i finalen

Michael Olesen og Sofie Lassen-Kahlke og Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard.

Foto: Martin Høien

Fredag den 24. november er der finale i ”Vild med dans” og de to finalepar skal ud i tre danse hver.

Fredag, 24. november 2017 - af Helle Skram de Fries

De har trænet og trænet og trænet, og fredag den 24. november bliver spændingen udløst i Forum Horsens.

Her vil kun ét af de to finalepar stå med vindertrofæet, når det hele er slut.

Bliver det skuespiller Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard, eller bliver det skuespiller Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen?

Jævnbyrdig fight

Begge par har ligget højt i dommerkarakterer, og det tegner på forhånd til at blive en meget jævnbyrdig fight.

Men inden spændingen udløses skal begge par gennem hele tre danse.

Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard skal danse tango, som er den dans, seerne har valgt.

Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen skal danse quickstep, som er den dans, seerne har valgt til dem.

 

Latinmix og freestyle

Desuden skal begge par danse et latinmix show sammen med de ti udstemte professionelle dansere.

Endelig skal både Iben og Morten og Sofie og Michael danse hver deres freestyle.

Som ekstra tiltag i finalen kommer Medina og synger nummeret "Det smukkeste".