14. okt. 2022
Af Majken Munk

Johannes Nymark står midt i en svær tid: Alligevel er der en fordel

Johannes Nymark
Johannes Nymark
Foto: Kaspar Wenstrup
Skuespiller Johannes Nymark mærker krisen i underholdningsbranchen, og det har stor betydning for hans hverdag.

For tiden er underholdningsbranchen sat lidt i stå, fordi organisationen Create Denmark forhandler rettighedsaftaler med store streamingtjenester.

Det har medført at en lang række produktioner af film og tv-serie er sat i bero.

Det er noget af det, som skuespiller Johannes Nymark for tiden mærker, og det påvirker ham.

Svært at arbejde

Johannes Nymark har netop spillet med i filmen om musikeren Flemming Jørgensen ”Bamse”.

Men han mærker også nu, at der er ikke er meget at rive i.

- Det er da lidt svært at arbejde i kultur for tiden. Der er lidt forskellige kriser. Der er rigtig meget, der bliver droppet eller udskudt. Vi er stadig lidt i kølvandet på corona, og de projekter som skulle have været sat i gang, der er blevet udskudt til nu, er igen blevet udskudt. Det går rigtig meget ud over nye projekter både film, tv-serier og teater, fortæller han, da han er til premiere på filmen ”SMUK”.

Positiv fordel

Det betyder også, at hans hverdag er præget af mere tid til familien, som han er glad for.

- Jeg er rigtig meget hjemme ved børnene. Jeg er blevet hjemmegående husmor. Det er dejligt, fortæller han med et glimt i øjet.

- Det er selvfølgelig noget, jeg gerne selv ville have valgt, men jeg prøver at være tålmodig, tilføjer han.

Johannes Nymark bor med sin kæreste Jeppe Christoffersen, og så har han børnene Maggie My og Bob Jones med eksmanden Silas Holst og børnenes mor Louise Mahnkopf.

Ny serie

I det nye år er det dog planen, at Johannes Nymark er aktuel i en ny serie.

- Jeg har filmet en DR-serie, som kommer ud på et eller andet tidspunkt i det nye år. Men hele sendeplanen bliver også rykket på grund af projekter, der bliver lagt ned. Serien skulle have været ude nu, men er blevet udskudt til januar, men jeg ved ikke, hvornår det er. Jeg må ikke sige, hvad det er, men det er en meget historisk serie, fortæller han.

Læs mere om: