30. nov. 2017
Af Majken Munk

Julia Sofia Aastrup om nyt projekt: Det er mit hjertebarn

Julia Sofia Aastrup
Julia Sofia Aastrup
Foto: Lars H. Laursen
Den 19-årige youtuber og tidligere ”Vild med dans”-deltager lancerer endelig den skønhedsserie, hun har arbejdet på i to år.

Det er det brede smil Julia Sofia Aastrup har fundet frem. ”Vild med dans” er knap ovre før den unge iværksætter har et nyt projekt. Hun har netop lanceret skønhedsserien ”Noble Nordic”.

Julias Sofia: Det er en drøm

Det har været en lang og sej kamp for den smilende youtuber at få skabt ”Noble Nordic”. Det er to år siden, at hun først kom på ideen om at skabe make-up, cremer og kosmetisk tilbehør, og nu står hun med produkterne i hænderne.

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. ”Noble Nordic” er mit hjertebarn, og det er totalt overvældende, at jeg nu kan røre ved produkter, som jeg har skabt, fortæller Julia Sofia Aastrup til lanceringen af ”Noble Nordic”.

Julia Sofia Aastrup
Julia Sofia Aastrup
Foto: Lars H. Laursen

Egne ideer

I første omgang er det make-up pensler og ansigtsmasker, som er til rådighed. Men med tiden så bliver det muligt at erhverve sig alskens skønhedsrelateret produkter.

Og Julia Sofia Aastrup har været med indover alle beslutninger i forbindelse med ”Noble Nordic”.

- Jeg har arbejdet med ”Noble Nordic” hver dag i to år. Det startede med, at jeg havde en ide om at lave pensler. Så jeg samlede mig et team af benhårde kvinder, som nærmest er opvokset i skønhedsbranchen, fortæller Julia Sofia Aastrup.

Læs mere om: