30. maj. 2015
Af af Karina Didriksen

Julie Zangenberg festede med Mikkel Kesslers gravide kæreste

Julie Zangenberg og Lea Hvidt til fest
Julie Zangenberg og Lea Hvidt til fest.
Martin Høien / BILLED-BLADET
Både Julie Zangenberg og Lea Hvidt måtte undvære deres kærester til velgørenhedsballet for Rich Without Money-fonden på Hotel D’Angleterre.

Fredag aften løb Julie Zangenberg og Nicklas Bendtners årlige velgørenhedsbal for deres Rich Without Money-fond af stablen på Hotel D’Angleterre i København.

Desværre måtte den 26-årige skuespiller dog undvære sin kæreste på den store aften, fordi hans hold, Wolfsburg, søndag skal spille pokalfinale i Berlin.

- Jeg savner ham selvfølgelig, men jeg har fuld forståelse for, hvorfor han ikke kunne være her i aften, fortalte Julie Zangenberg.

SE MERE: VIDEO fra sidste år, da Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg holdt velgørenhedsfest

Julie Zangenberg og Lea Hvidt til fest
Julie Zangenberg og Lea Hvidt i deres smukke gallakjoler.
Martin Høien / BILLED-BLADET

Mikkel Kessler passede sønnen

I stedet festede Zangenberg med blandt andre Mikkel Kesslers kæreste Lea Hvidt. Hun er gravid med parrets andet barn og skal føde til efteråret.

De har i forvejen sønnen Romeo på halvandet år, og han var årsagen til, at bokseren ikke var ved sin kærestes side under velgørenhedsballet. Den lille gut var blevet syg, så far Kessler blev hjemme for at passe ham.

Julie Zangenberg havde inviteret Manu Sareen til fest

Blandt de kendte gæster til festen var også politikeren Manu Sareen og designeren Charlotte Sparre.

De kunne se frem til en aften med god mad og underholdning samt en live auktion, hvor der kunne bydes på alt fra signerede fodboldtrøjer til eksklusive smykker.

Rich Without Money Foundation hjælper udsatte børn og unge i Danmark, og denne aften blev der samlet penge ind til Ungdommens Røde Kors.

Læs mere om: