12. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Kærlighed ved første blik: Dette særlige sted mødte Nibras og Obaid hinanden

Nibras og Obaid
Nibras og Obaid fra rødt hus.
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2
Obaid blev helt blød i knæene, da han mødte Nibras til en konference.

Det er måske ikke det mest oplagte sted at finde kærligheden, men Nibras og Obaid mødte hinanden til en konference, hvor Nibras var ordstyrer.

– Jeg sad i publikum, og der så jeg hende første gang. Der tænkte jeg, hold da op hun er sød. Hende skal jeg skrive til, fortæller Obaid i "Nybyggerne".

Obaid skrev til Nibras på Facebook, hvor han takkede for et godt foredrag – og siden den besked, har parret været uadskillelige.

– Jeg kan huske, at da vi begyndte at snakke sammen, så var jeg slet ikke det sted i mit liv, hvor jeg tænkte, at jeg skulle møde en. Men så finder jeg bare dig, siger Nibras og smiler i programmet.

Nibras fortæller i programmet, at hun faldt for Obaids godhed overfor andre og hans skæve humor.

Du kan se Nibras og Obaid slå sig løs med skuemaskiner, maling og andre gør-det-selv-projekter, hver torsdag kl. 20.00 på TV 2, når de er med i "Nybyggerne".

Læs mere om: