2. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Mads Langer åbner op om forholdet til sin datter: Jeg skal ikke være faren, der aldrig var hjemme

Mads Langer
Mads Langer.
Foto: Mikael Rieck
Mads Langer tog sidste år en stor beslutning, der gav ham mere tid til datteren Hannah.

En karriere som musiker er ofte ensbetydende med mange timer på landevejene, hvor man skal turnere rundt i hele landet for at spille. Det betyder også, at der er en del timer, hvor man er væk fra sin kære familie.

Mads Langer valgte sidste år at tage en pause fra musikkarrieren, så han kunne få mere tid til datteren Hannah, der er to år gammel.

Det var et valg, han tog efter en lang periode med mange koncerter i kalenderen. Mads Langer stoppede derfor op, og tænkte over, hvad der i virkeligheden betyder noget for ham.

Svaret var klart: Det var tiden med datteren Hannah.

– Der skal være tid til at være far også. Jeg skal ikke være ham der faren, der aldrig var hjemme, fortæller Mads Langer i interview med Her & Nu.

Mads Langer fortæller også, at han i rollen som far, er blevet mere bevidst om, at han skal gøre sig mere umage. Det betyder blandt andet, at han i sin sangskrivning har lagt mere dybde og følsomhed i teksterne.

Mads Langer er gift med Julie Lillelund, som han har været gift med i fire år.

Læs mere om: