9. aug. 2023
Af Caroline Andersen

Mikkel Hansen støttede sin kone til stort modeshow: Havde særlig detalje på, der hyldede hende

Mikkel Hansen
Mikkel Hansen.
Foto: Kaspar Wenstrup
Mikkel Hansen sad på første række, da hustruen Stephanie Gundelach skulle afholde modeshow for sit modebrand OpéraSPORT.

Stephanie Gundelach er altid at finde på tilskuerrækkerne, når Mikkel Hansen løber ind på håndboldbanen i rødt og hvidt.

Men onsdag formiddag var rollerne byttet om. Mikkel Hansen var nemlig at finde på første række, da der blev afholdt modeshow for det danske modebrand OpéraSPORT.

Stephanie Gundelach er direktør for OpéraSPORT, et mærke som hun stiftede tilbage i 2019 sammen med Awa Malina Stelter.

I dag blev flere måneders hårdt arbejde endelig vist frem for de mange spændte tilskuere, der så frem til at se deres nye kollektion.

Mikkel Hansen havde i dagens anledning taget en kasket på, der hyldede konens modebrand. Han havde nemlig iført sig en kasket fra OpéraSPORT, hvor man kunne se stoltheden lyse ud af øjnene på håndboldspilleren.

Mikkel Hansen
Mikkel Hansen.
Foto: Kaspar Wenstrup

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach har sønnerne Eddie Max og Vince sammen.

Læs mere om: