9. maj. 2024
Af Majken Munk

Morten Hemmingsen er færdig med Badehotellet: Det skal der ske nu

Morten Hemmingsen
Morten Hemmingsen
Foto: Lars H. Laursen
I godt ti år har Morten Hemmingsen spillet Morten i ”Badehotellet”, der sluttede for nylig. Nu venter noget helt nyt i hans karriere.

”Er det dig, Morten?”

Det blev en elsket replik, sagt af Molly Andersen, spillet af Bodil Jørgensen, når Morten gjorde sin entré i ”Badehotellet”.

Det bliver der dog ikke mere af. For allersidste afsnit af tiende og sidste sæson af TV 2-hitserien løb over skærmen søndag 28. april.

Da sagde Morten Hemmingsen farvel til serien, som har fyldt 10 år hans og skuespillerkollegernes liv.

- Når man har lavet det her, så er der nogle bånd, som hænger ved – også i fremtiden, fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham til gallapremieren på ”Pigen der fortalte film”.

Afslutningen på ”Badehotellet” betyder, at Morten Hemmingsen har tid til at finde på andre ting i karrieren.

Og der venter noget helt nyt.

- Jeg er ved at udgive noget musik på dansk og engelsk med mine to bands, fortalte han.

Skuespilleren har nemlig det danske band Hjertekur, og for nylig begyndte han at lave musik i sit nye band.

- Hjertekur kommer ud med nyt senere i år, og så kommer der noget senere på året med mit nye band Dreams and Cures, fortalte han.

Men skuespillet er slet ikke lagt på hylden.

- Og så er jeg også ved at lave en forestilling om Anden Verdenskrig, fortalte han.

Læs mere om: