24. aug. 2023
Af Majken Munk

Niels Ellegaard er bedstefar til tre: Har en særlig ordning med børnebørnene

Niels Ellegaard
Niels Ellegaard
Foto: Birger Storm
Skuespiller Niels Ellegaard har tre børnebørn, som han har en helt særlig aftale med.

Niels Ellegaard har godt gang i karrieren.

Hele sommeren har han spillet med i Cirkusrevyen, og til efteråret skal han spille forestilling på Teatret ved Sorte Hest.

- Ordrebogen er fuld, fortæller Niels Ellegaard, da BILLED-BLADET møder ham til Revyernes Revy.

Selv om han har travlt, finder han tid til at se sine tre børnebørn.

For han har en fast dag om ugen, hvor han henter dem.

- Det gør jeg. Men jeg ville ønske, jeg kunne se dem lidt mere. Jeg har sådan en ordning med, at jeg henter, og det er skønt, for så skal det jo være. Det er en gang om ugen. Det er så hyggeligt, fortæller Niels Ellegaard.

Niels Ellegaards søn Gustav har to børn på 7 og 3 år, mens hans datter Clara har et barn på 14 måneder.

Den stolte bedstefar har erhvervet sig noget, som gør det nemmere at hente børnebørnene.

- Jeg har købt en ladcykel, og det er den mest geniale ting, fordi det er så hyggeligt at køre rundt med to små. Og nu er der en til, men hun er for lille til det nu. Men ellers bliver det tre unger i en ladcykel. Det glæder jeg mig til, fortæller han med et stort smil.

Niels Ellegaard vender tilbage til Teltet på Bakken, når han sammen med Niels Olsen, Henrik Lykkegaard, Merete Mærkedahl, Pernille Schrøder og Silas Holst skal lave Cirkusrevyen i 2024.

Læs mere om: