28. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Noller var tæt på at dø: Blev reddet af sin kendte ven

Niels "Noller" Olsen
Niels "Noller" Olsen
Foto: Mikael Rieck
Efter at være banket på plads af sin kone indså Niels ”Noller” Olsen, at han både fysisk og psykisk var ved at dø. Konen og en kendt ven reddede ham.

Niels ”Noller” Olsen, 70, var en sart sjæl, der blev hårdt ramt af berømmelsens pres og forventninger.

Bag succesen med Brødrene Olsen lurede farerne og fristelserne.

Han røg ud i et voldsomt misbrug med piller, hashen og alkohol.

Noller erkender, at han var vanvittigt langt ude, og i et interview med B.T. siger han, at han for eksempel slet ikke husker 1980’erne.

I hele 20 år havde hans kone Kirsten levet med hans misbrug, indtil hun fik nok.

Den 12. februar i 1997 smed hun ham ud.

Blev reddet af Jakob Haugaard

Det fik Noller til at falde på knæ og bede om hjælp, og han tog kontakt til Jakob Haugaard, som han kort forinden havde mødt.

Noller havde set, hvor godt Jakob Haugaard havde det efter, at han var stoppet med at drikke.

Jakob Haugaard blev sammen med Kirsten Niels Olsens redning.

Haugaard kom og hentede Noller og kørte ham i behandling.

Jacob Haugaard
Jacob Haugaard
Foto: Lars Horn

I 27 år har Noller nu været ædru alkoholiker, og han er dybt taknemmelig over at være blevet reddet ud af kløerne på misbrugets monster.

– Jeg tror, at jeg havde drukket mig ihjel, hvis det ikke var for dem, siger Noller til B.T.

Læs mere om: