6. jul. 2023
Af Majken Munk

Nu står det klart: Her sendes Andreas Mogensen ud i rummet

Andreas Mogensen
Andreas Mogensen
Foto: Martin Høien
Den danske astronaut ved nu præcis, hvornår han og kollegerne sendes på mission i rummet.

Det blev i marts offentliggjort, at danske Andreas Mogensen igen skal på mission i rummet.

Han har over sommeren været i gang med at træne op til missionen, hvor han bliver opsendt med en SpaceX Falcon 9 raket i en opsendelse, der kaldes Crew-7.

Det er blevet meldt ud, at opsendelsen ville ske i løbet af august.

Nu har han ifølge B.T. afsløret på Twitter, at den eksakte dato er meldt ud.

Han og resten af kollegerne kan nemlig se frem til, at opsendelsen bliver den 15. august.

Det er formentlig nok en opsendelse, der vil blive fulgt med mange øjne både i pressen og i al almindelighed.

Andreas Mogensen og kollegerne skal op på den internationale rumstation, hvor de skal være i omtrent et halvt år.

Missionen har fået navnet Huginn.

Med på sin rejse har Andreas Mogensen en række genstande med, der på en eller anden måde definerer dansk kultur.

Det er tidligere afsløret, at han blandt andet har selskab af en Rasmus Klump-bamse, som skal retur til Tivoli, når han er hjemme. Og så har han fået en håndbold med fra både håndboldherrerne og -kvinderne.

Det er ikke uden risici at være en del af en mission i rummet, og derfor har Andreas Mogensen også måttet indse, at det kan være, det går galt.

Han har tidligere udtalt, at han da har tænkt over, at der er en risiko for, at han ikke vender hjem til hustruen Cecilie og deres tre børn Emily, Frederik og Jakob.

Andreas Mogensen blev i 2015 den første dansker i rummet.

Læs mere om: